Touren er ikke, hvad den har været.
Tour de France løbet har en lang og fascinerende historie. Her er en lille brik til den historie. En hyldest til de første kompromisløse cykelryttere:
Der er en ret god grund til at de brugte en del “krudt” i gamle dage på touren og mindre god grund i disse tider, bla. at opklaringsprocenten for doping er en del højere, og at ryttere der doper sig, mister total respekt i medierne og præmiepengene ryger skarpt forfulgt af bøder osv.
Men de var nogle hårde hunde dengang, og tog de stoffer, der nu dengang var tilgængelige, som arsenik, kokain, koffein, amfetamin, stryknin, alkohol, æter osv. Der var ingen hjælp fra kemikere med permanent udrejseforbud, for at stimulere fokus på dope, eller andre disillusionerede læger på holdet med et eget misbrug, der kun kunne vedligeholdes pga et fremsynet uddannelsesvalg. Det var unødvendigt. Den klarede de selv.
Så kører vi på stryknin
Noget af det anvendte krudt var forbavsende dødbringende for ofrene som stryknin, hvis positive funktion “with a hefty price tag” var at få trætte muskler til at løsne op fungere igen, og i bare lidt større doser er effektivt dødbringende. Noget andet “krudt” var komplet virkningsløst, og ja noget virkede sandsynligvist også. Ren trial & error. Hvordan kunne man ellers gennemføre disse strabadser, der får nutidens ryttere til præstationsmæssigt at ligne den veltrænede spandex “with extreme elasticity” udgave af Rynkeby motionister på vej til Paris. Ok det var lidt overdrevet, måske over målstregen, men læs lige videre. Og al respekt for de danskere, der kører til Paris fra Danmark på samme mærke af cykel og det gode formål bag. Lars Løkke, I hear you. Men hør også lige det her:
Hvad med 400 km om dagen på en havelåge ? Tour de France løbet var og gjorde ondt
De længste etaper idag på Tour de France er vel 220 – 240 km. 2018 er den længste etape 231. Under det første Tour de France løb i 1903 var 1. etape passende 467 km. fra Paris til Lyon, så er vi ligesom igang, og benene er antageligvis varmet op. Det var også normalt med etaper på over 400 km. I 1904 var der 4 af dem. Og cyklerne? De vejede noget mere end dagens mindstevægt på 7 kilo. Det var solide havelåger lavet af den lokale smed. Det var med primitive cykelslanger, træhjul, og de kørte uden cykelgear. Uden gear? Jamen hvad med bjergetaperne, ja de var uden gear. Ikke til at fatte.
De maniacs kørte flere 100 km i bjergene i eet gear. Du (nej ikke dig, de gjorde) kæmper dig op og på nedfarten kan du ikke slappe af på, fordi pedalerne kører med rundt i sindsyg fart, når du kører til. De er også din eneste bremse! Single gear cykler er idag højeste rave, og en schweizer har faktisk som en enestående sportspræstation gennemført en af etaperne fra dengang på en single gear cykel (den historie findes på Netflix) , men i en moderne udgave. Spoiler alert: De små bakkede bjerge til sidst, der gik op og ned hele tiden var de hårdeste. Og hæft dig ved “en etape”. Og at det var på en state of the art cykel. Tilbage til good old days:
Tour de France løbet burde have talt med Vejstyrelsen!
Der er flere argumenter for den konklusion, der kommer til sidst. Vejene dengang i 1904 havde ikke nyeste glatte, lyddæmpende asfalt. Sikkerhed på vejene, især i bjergene var fraværende. Det var ujævne, hullede, til tider uasfalterede veje, og de kørte med ekstra dæk og slanger over skulderen i støv og møg og de tænkte sikkert, jeg er rigtigt dårligt betalt. Cykelgear blev først tilladt i 1937 på touren. Og cykelhjelmen var ikke rigtigt på mode eller udbredt eller kendt.
Elektronik til at måle alt, hvad du gør fra puls til sved og en sikkert irriterende holdleder i øret dag og nat, der detailstyrer din kørsel og dit liv, og diktatorisk gram for gram kostvejledning og fysioterapeuter med ivrige hænder og hæren af omklamrende idrætspsykologer var man til gengæld forskånet for. Man røg og drak efter en helt anden privat og hyggelig kostplan, sikkert også siddende på single gear cyklen. Et lille hvæs, tjæresort Gauloises og en cognac i dunken har aldrig skadet nogen! Nu er der kun 300 km tilbage.
Så er de ikke tilgivet på de tidlige udgaver af Tour de France løbet, at de tog lidt krudt undervejs? Ære være de hårde hundes minde.
Lad os få det løb tilbage, så ses vi ved TV skærmen alle 21 dage 🙂
Indtil da kan det nutidige flotte, højteknologiske cykelløb sikkert gøre det. Læs her om det smukke Frankrig og Tour de France på www.traveltalk.dk fra en anden vinkel:
Ferie i Frankrig
Tour de France set som inspiration til Tour i France
https://www.traveltalk.dk/tour-de-france/
https://www.traveltalk.dk/panamericana/
