Rejser til Dubai, bedste rejsetips fra byen, der aldrig sover

Rejser til Dubai  i rent overdrive

Rejser til Dubai appellerer til alle sanser. Her får du nogle af de bedste rejsetips til Dubai og omegn.

Det er et bombardement af indtryk hver gang du kommer til Dubai, en teknologisk hyper by med et fremragende klima. Det handler meget om at demonstrere, hvad man formår: Superlativernes by kunne man sige: Størst, hurtigst og ikke mindst højest er den målestok, der er lagt ud for nye tiltag. Som allerede i lufthavnen er tydeligt: Måske verdens største lufthavn målt på m2 og nummer 3 i verden med tæt på 90 millioner passagerer. Sådan, scenen er sat.

Du kan nemt blive afhængig af det bogstavelig talt skyhøje niveau. Dubai byder på tæt på alt, hvad man kan ønske sig på en god ferie. En overflod af formidable luksushoteller, himmelstræbende højhuse, hvide sandstrande, enorme shopping-centre og gourmetrestauranter i verdensklasse.

Hvad enten du søger sol og strandhygge, romantik og tosomhed, eventyr og storslået natur eller shopping og byliv, opfylder Dubai og Emiraterne alle dine ønsker og mere til.

 

Emiraternes Manhattan

Dubai er den arabiske kloning af Las Vegas og Manhattan – blot tilsat lækker strand! På surrealistisk vis kan du på én og samme ferie shoppe amok i enorme shoppingcentre, tabe kæben over himmelstræbende bygninger og storstilet arkitektur, bo på luksuriøse hoteller med udsøgte restauranter, tage på eventyr i ørkenen og flade ud fra den intense storbyatmosfære i en liggestol på en af Dubais skønne strande. Tilmed ligger Dubai kun 6½ times flyvetur fra København.

Dubai indkøbscenter, verdens største

Rejser til Dubai lægger op til den rene Shop-amok

… i Dubai Mall, der med sine 41.000 kvadratmeter er et af verdens største shopping-centre. Her kan du finde alt – dyrt som billigt. Selv om du ikke er shoppegal, er centret en oplevelse værd, fordi det foruden de fantastiske tøjbutikker også har et kæmpe springvand, et overvældende akvarium og en madafdeling, der kan tilfredsstille selv de mest kvalitetsbevidste livsnydere.

Ski Dubai in Mall of the Emirates, Dubai United Arab Emirates
Ski Dubai i Mall of the Emirates, Dubai United Arab Emirates

Stå på ski indendørs i Dubai

… indendørs i Ski Dubai, en kæmpe indendørs piste med stolelift, snowpark, hop og træer midt i Mall of the Emirates. To timer inklusiv tøj og udstyr koster cirka 300 kroner.

Rejser til Dubai, Restaurant Zuma
Rejser til Dubai, Restaurant Zuma

Spis middag på japanske Zuma i Dubai

… den japanske fusionsrestaurant Zuma i The Financial District. Indretningen er cool og stilet, kvaliteten er gennemgående høj, og der kan drikke forrygende drinks i baren inden eller efter middagen. Priserne er som på en god sushirestaurant i Danmark.

Forkæl dig selv i Dubai, Royal Hamam Spa?

– med en Royal Hamam Spa på The One and Only Royal Mirage i Jumeirah-området, hvor sheikherne bor. Det koster cirka 550 kroner for cirka halvanden times behandling. Se video her:

Dubai video
Dubai video intro

Tag på sightseeing i Dubai

… og besøg eksempelvis den flotte Jumeirah-moske med de to minareter – et flot eksempel på moderne, islamisk arkitektur. Et hurtigt stop ved Burj al Arab, Burj Khalifa og Zabeel-paladset, der huser den herskende familie, er obligatorisk. I Bastakiya-distriktet, der viser byen, som den så ud i gamle dage med smalle gader og høje vindtårne, kan du besøge Dubai Museum, der holder til i det 180 år gamle Al Fahidi-fort. Er du på udkig efter spændende og billige krydderier og nødder samt guldsmykker til fordelagtige priser, må du ikke glemme at lægge vejen forbi krydderi- og guld-souken ved Dubai Creek.

Rejser til Dubai. Burj Al Arab hotel
Rejser til Dubai. Burj Al Arab hotel

Burj-al-Arab, Dubai´s imponerende vartegn

Burj al Arab eller Sejlet, som den ikoniske bygning kaldes i daglig tale, er det mest eksklusive hotel i Dubai og et af Dubais kendetegn. Hotellet er meget dyrt og privat, og du kan ikke komme derind, med mindre du har en reservation. Middag på Burj kommer hurtigt op på et par tusinde kroner, men der er alternativer. Du kan for eksempel reservere plads til Afternoon Sky Tea til 600 kroner per person eller drinks på Skyview Bar med et minimumforbrug på 300 kroner per person.

 

Rejser til Dubai. Golf på Creek Golf Course?

Dubai er også golf på Dubai Creek Golf Course og andre fremragende golfbaner

Sandbunkers var der nok af i forvejen, men det er lykkedes at forvandlet ørkensandet til nogle særdeles velplejede golfbaner, der rangerer højt på listen over bedste golfbaner anywhere. Forvent at du kommer til at betale for fornøjelsen, og at du skal ramme en dag uden for sommervarmen, som nemt når 40-45 grader. Men det er for den dedikerede golfspiller et must at spille en runde eller to her.

https://www.traveltalk.dk/golf-i-dubai/

Rejser til Dubai og Ajman på Traveltalk

Hvor lang tid tager flyturen fra København/Copenhagen Airport? 

Vil du planlægge en rejse fra København til Dubai? Her er det meste, hvad du behøver at vide om flyrejsen, inklusive hvor lang tid det tager, og hvad du kan forvente under rejsen. Så er du klar til at booke.

Den gennemsnitlige flyvetid fra København til Dubai er 7 timer og 30 minutter. Dette kan dog variere afhængigt af flyselskabet, mellemlandinger og andre faktorer.

Den korteste flyvetid fra København til Dubai er 6 timer og 40 minutter i 2022.

Den forventede flyvetid fra København til Dubai er omkring 7 timer og 30 minutter. Denne tid kan dog variere afhængigt af flyselskabet, mellemlandinger og andre faktorer. Så hvis du planlægger en rejse fra København til Dubai, så sørg for at tjekke flyvetiderne, før du bestiller!

Der er direkte fly fra København til Dubai, samt indirekte fly med stop i andre byer.

Flyvetiden fra København til Dubai med et direkte fly til Emiraterne, ofte dyrere, er cirka knap 7 timer. Dette kan  inkludere et stop i Abu Dhabi, som er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater.

Flyvningerne drives af forskellige flyselskaber, herunder Emirates, Etihad Airways og Qatar Airways. Der er også en række charterflyvninger mellem disse to byer.

Den gennemsnitlige flyvning fra København til Dubai tager omkring 7 timer. Priserne for flyvninger kan dog variere fra omkring $100 til over $1.000. Så det er vigtigt at shoppe rundt og sammenligne priser, inden du bestiller din flyrejse.

https://www.traveltalk.dk/ajman-dubais-lillebror/

Rejs til Dubai med TUI

TUI skriver sekv om Dubai som rejsemål:
“I Dubai findes alt man kan ønske sig til en solferie med meget indhold. Fine strande, imponerende hoteller og perfekt shopping. Ultramoderne skyskrabere blandes med en flig af Orienten. Det solsikre klima og flyvetiden på kun seks timer er andre detaljer der gør, at du også kan rejse til Dubai på miniferie over en weekend eller en uge.”

Rejser med TUI

Rejs til Dubai med Spies

Spies er stærkt  engageret i rejser til Dubai: 
“Når du rejser med Spies, kan du vælge imellem seks rejsemål: Bur DubaiDeiraDowntown DubaiJumeirah Beach og Jebel Ali. Er det strandliv, du søger, er det nemmest at tage til de offentlige strande langs Jumeirah Beach, hvor du kan vælge at bo i femstjernet luksus. Vil du bo lige så godt, men blot lidt billigere, skal du vælge et hotel i Downtown Dubai, hvor du også finder verdens højeste bygning, Burj Kalifa, samt verdens største shoppingcenter. Midt i alt det hypermoderne finder du desuden steder, som fører tankerne hen på Tusind og én nat, ikke mindst hvis du tager med på ørkensafari.”

Rejs til Dubai med Spies

Med Atlantis Rejser til Dubai

Rejse til Dubai med Atlantis Rejser

Læs mere om at rejse til Mellemøsten

Overvejer du en rejse til Mellemøsten?  Find rejseinspiration og få rejsetips til Mellemøsten

Du kan rejse med mange danske rejsebureauer.

Læs mere om Storbyferie på Traveltalk

Se Traveltalk´s Temarejser afsnit om Storbyferie

Operaen i Paris og charmerende gader
Operaen i Paris og charmerende gader

Relaterede rejselinks fra Mellemøsten

Hvad spiser man i Mellemøsten?

Rejser til Bahrain

Mellemøsten leverer nogle af verdens bedste golfoplevelser

Rejser til Ajman, Dubais lillebror, super lækre strande, shopping og golf

Sahara ørkenen er så stor, den kan ses fra rummet

Sharm el-Sheikh ved Rødehavet med tæt på solgaranti

 

 

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Momondo

Momondo

Momondo – Din nøgle til verdens bedste rejsetilbud Momondo gør det nemt og overskueligt at finde de bedste priser på

Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm Rejsehistorier fra Stockholm, en by rig på historie, og flere steder fortæller om dramatiske begivenheder og kulturelle

Søgning