Øresundsbron – den direkte vej til Sverige

Øresundsbron – genvej til rejseeventyr i Danmark og Sverige

Øresundsbron leverer shopping, nabolandets natur og besøg hos familie/venner, skiferie, golfferie, camping, wellness,  samt kultur fra koncerter til museer, som væsentligste formål med ture over Øresundsbron, viser en YouGov-undersøgelse blandt 537 danske og 512 svenske BroPas-kunder på Sjælland og i det sydlige Sverige. Lidt over 10 procent af de adspurgte besøger altid eller ofte nye steder på den anden side af broen, mens cirka halvdelen altid eller ofte besøger de samme steder. Og valutakursen har en stor indflydelse på svenskernes rejser.

Hvordan bruger svenskere og danskere Øresundsbron 20 år efter

– Øresundsbron har nu knyttet Danmark og Sverige sammen i næsten 20 år, og fritidsrejserne er vokset kraftigt gennem årene. Forud for jubilæet tager vi nu pulsen på vores fritidskunder for at få et fingerpeg om, hvad de laver på den anden side, om der er sprogbarrierer og for at se på valutakursernes betydning, fortæller John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig hos Øresundsbron, om undersøgelsen, der præsenteres ved tiårsjubilæet for Øresundsbron Business Meeting i København.

Så skal der shoppes igennem i Malmö

Shopping er det mest almindelige hovedformål bag de adspurgte svenske og danske fritidskunders seneste tur over broen. Omtrent hver tredje dansker angiver shopping som hovedformål, mens fire ud af ti svenskere svarer det samme. Blandt dem, der shopper, er fødevarer det mest udbredte indhold i indkøbsposerne – halvdelen af de svenske shoppere svarer fødevarer, mens den tilsvarende andel er 62 procent blandt danskerne. Desuden indkøber 57 procent af danskerne tøj, mens denne andel kun er cirka en tredjedel blandt svenskerne.

Kolarbyn-sauna, Sverige
Kolarbyn-sauna, Sverige

Danskere rater den svenske natur meget højt

Den svenske natur rangerer højt, når danskerne opremser de forskellige besøgsfaktorers betydning – 42 procent mener, at naturen er afgørende eller vigtig for besøg i Sverige det forløbne år. Imidlertid svarer kun 22 procent af svenskerne det samme om naturens betydning for turen til Danmark.

Næsten halvdelen af både svenske og danske BroPas-kunder svarer, at de ofte eller næsten altid/altid besøger de samme steder. Alder er af stor betydning for, om turen går til det centrale København eller Malmø eller til andre steder. Generelt besøger lidt over halvdelen af de rejsende de store byer.

De modne aldersgrupper søger turen uden for København og Malmø

I aldersgruppen 18 til 34 år besøger godt otte ud af ti adspurgte det centrale Malmø eller København. Men blandt personer over 50 år er der derimod et klart flertal, hvis turen ender uden for storbyen. Lidt over ti procent af de adspurgte danskere og svenskere besøger altid eller ofte nye steder. Så selvom broen har eksisteret i lang tid, er der, for dem der vil, stadig mulighed for nye oplevelser – både i og uden for de store byer, siger John Alexander Sahlin.

Næsten tre ud af ti danskere besøgte venner og familie under den sidste tur til Sverige, mens 17 procent af svenskerne gjorde det samme på den anden side af sundet.

Hvad ville en styrket svensk krone betyde for besøgene i nabolandet?

Ifølge undersøgelsen ville en styrket svensk krone have stor betydning for svenskernes rejsemønstre. Næsten syv ud af ti svenskere (69 procent) svarer, at de ville rejse til Danmark meget oftere, eller oftere, hvis den svenske krone blev lige så meget værd som den danske. Selvom valutakursen i øjeblikket favoriserer mange danskere, da den svenske krone i år har været på de laveste niveauer siden 2009, svarer en markant mindre andel (31 procent) af danskerne, at en udlignet valutaforskel ville have stor eller afgørende indflydelse på antallet af ture.

Sverige og Danmark forstår hinanden

Og hvad med sproget? Kun 14 procent af de adspurgte danskere og 12 procent af svenskerne oplever, i stor eller meget stor grad, udfordringer med sproget på den anden side af broen.

I samarbejde med og tak til Øresundsbron

Læs mere om Øresundsbron

Turen går til Sverige

Turen går til Danmark

https://www.traveltalk.dk/koebenhavn/

https://www.traveltalk.dk/rejser-til-nordjylland/

https://www.traveltalk.dk/14-smukkeste-steder-i-danmark-til-din-droemmeferie/

https://www.traveltalk.dk/koebenhavn/

https://www.traveltalk.dk/nordjylland-kalder/

  • Hvad har Lolland at byde på?

 

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Momondo

Momondo

Momondo – Din nøgle til verdens bedste rejsetilbud Momondo gør det nemt og overskueligt at finde de bedste priser på

Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm Rejsehistorier fra Stockholm, en by rig på historie, og flere steder fortæller om dramatiske begivenheder og kulturelle

Søgning