Inverness og Loch Ness uhyret i Skotland

Inverness i det nordlige Skotland fra søuhyrer til hyggelige pubs.

Inverness er kendt som hovedstaden i det skotske højland, og den historiske by Inverness  er alle tiders udgangspunkt til at udforske det nordlige Skotlands søer, dale og fjorde. Navnet stammer fra det gæliske “Inbhir Nis”, som betyder “Ness’ mund” – Inverness er der, hvor floden Ness løber ud i havet fra Loch Ness. Denne berømte sø, 20 minutters kørsel til den sydlige del af byen, er det legendariske hjemsted for Loch Ness-uhyret, også kendt som Nessie.

Hvordan kommer du rundt i Inverness og hvad skal du se?

Selv om det kan være en fordel at leje en bil, kan mange attraktioner nås fra Inverness med turistbus eller offentlig bus. Energiske besøgende vil muligvis foretrække at leje en cykel og nyde naturskønne cykelruter, heriblandt South Loch Ness Trail og Great Glen Way. Området har også andre fremragende sportsfaciliteter, inklusive golf, kano- og kajaksejlads. Det skotske højland er også et bugnende, naturligt spisekammer, og det gør det til alle tiders sted at smage på skotske lækkerier som f.eks. whisky og haggis.

I Eagle Brae et lille skjulested i det skotske højland, finder du syv luksuriøse og miljøvenlige bjælkehytter midt i det imponerende landskab. Alle hytter blev håndbygget i 2013 af håndværksmestre, som anvendte kæmpe-thuja hertil. De rustik-chikke interiører omfatter skotske motiver, håndudskårne mezzaninbalkoner og brændeovne.

Over for Inverness Castle, på bredden af floden Ness, ligger det 3-stjernede Best Western Inverness Palace Hotel, som kan dateres tilbage til 1890’erne. Hotellets 89 værelser er smarte og nutidige, og faciliteter omfatter en wellnessafdeling med spa og indendørs swimmingpool.

I landsbyen Drumnadrochit, tæt på Loch Ness og Urquart Castle, ligger Loch Ness Inn, en traditionel skotsk kro, der blev bygget i 1838. Foruden en bar og restaurant er der 12 soveværelser med hjemlige detaljer såsom tweed-sengetæpper og lokale malerier.

Gammel malerisk forladt båd på store Lake Loch Ness in Scotland
Gammel malerisk forladt båd på store Lake Loch Ness in Scotland

Loch Ness: en skræmmende stor og dyb sø, men også umådelig smuk

Den næststørste og næst dybeste skotske sø, Loch Ness, indeholder mere ferskvand end alle søerne i England og Wales tilsammen – men denne enorme vandstrækning er bedst kendt for andre ting. Det siges, at under den mørke overflade ligger det verdensberømte Loch Ness-uhyre, kærligt omtalt som Nessie, på lur. Med observationer, der går tilbage til det 6. århundrede e.Kr., og en rapporteret fremtoning på Apple Maps satellitbillede i 2014 er dette sky bæst synonymet på skotske sagn og folkeminder – for ikke at tale om grundlaget for mange fupnumre.

Tag en båd ud på søen – måske får du chancen for at skrive historie ved at få øje på dyret med kælenavnet “Nessie”. Med afgang fra Dochgarroch Lock syd for Inverness driver Jacobite fire både, inklusive deres flagskib Jacobite Queen, et storslået fartøj, der blev bygget i 1949. Med afgang fra Fort Augustus tilbyder Cruise Loch Ness afslappede, naturskønne sejlture samt nervepirrende højhastighedsture i en RIB.

DAY ONE

11:30 Lær mere om Nessie

Mange kombinerer en sejltur på Loch Ness med et besøg på Urquhart Castle, med de imponerende ruiner af en borg fra det 13. århundrede på søens bred. For dem, der hellere vil finde ud af mere om Nessie, har den nærliggende landsby Drumnadrochit to Nessie-relaterede attraktioner.  Loch Ness Centre & Exhibition, som blev åbnet af opdagelsesrejsende Sir Ranulph Fiennes, gransker de mange myter og sagn forbundet med Loch Ness-uhyret. Denne prisbelønnede attraktion omfatter multimediedisplays, udstyr til historisk forskning, autentiske undervandsfilm og detaljerede oplysninger om fupnumre foruden pålidelige øjenvidneberetninger om mere end 1.000 observationer. Der er også det familieorienterede Nessieland.

 Inverness og Loch Ness i spectakulære Skotland
Inverness og Loch Ness i spektakulære Skotland

13:00 Nyd lækkerier fra det skotske højland med lokal oprindelse
Drumnadrochit er også hjemsted for Loch Ness Inn,  en gæstfri, victoriansk kro med værelser. Højdepunkter på menuen, der har fokus på mad med lokal oprindelse, omfatter fisk fanget i Mallaig på Skotlands vestkyst, friske rejer fra Applecross Bay samt okse- og lammekød fra Black Isle. Der er også real ales fra det lokale bryggeri, Loch Ness Brewery, foruden et skønt udvalg af skotsk whisky og gin. Med udsigt over fortet ligger Fiddler’s, en anden restaurant med værelser i det skotske højland, der helt klart kan anbefales.

14:30 Prøv en lille dram under en rundtur på et skotsk destilleri
Ingen tur til Skotland er komplet uden et besøg på et fungerende whiskydestilleri, hvor man kan lære, hvordan hver enkelt unikke maltwhisky bliver fremstillet. Vest for Inverness og Loch Ness ligger Glen Ord Distillery. Det blev grundlagt i 1838, hvilket gør det til ét af de ældste i Skotland. Glen Ord formalter sin egen byg og anvender generationsgamle metoder med lang gæringsproces og langsom destillation til at fremstille Glen Ords søde, frugtagtige og let krydrede Singleton. Den 90 minutters lange rundtur på destilleriet omfatter prøvesmagning med kommentarer samt nogle smagsprøver taget direkte fra tønden. Besøgscenteret huser også en informativ udstilling og en velforsynet butik.

16:30 Nyd udsigten fra en ny slotsattraktion
Højt over Inverness og floden Ness knejser  Inverness Castle. Det imponerende røde murstensslot kan dateres tilbage til 1836, skønt der har ligget et slot på dette høje, strategiske sted siden det 11. århundrede. En ny udsigtsplatform åbner i 2017, som forvandler det nordlige tårn, en tidligere fængselsblok, til et sted, hvor besøgende kan lære om slottets historie og nyde en vidtrækkende udsigt.

19:30 Spring ind i en ceilidh – og glem ikke haggis
Fordyb dig i gælisk kultur ved en ceilidh, en traditionel, skotsk social sammenkomst med folkemusik og dans. Den prisbelønnede pub og sted for live musik, Hootananny’,  afholder den længst eksisterende ceilidh i Skotland. Den ligger i hjertet af Inverness og byder også på skotske og internationale bands, der spiller rock, soul, blues og funk. Pubbens populære restaurant byder på skotske lækkerier, med store portioner som f.eks. Aberdeen Angus tyndstegsbøffer, Nordsø-kuller og pommes frites samt haggis, majroer og kartofler. Den traditionelle skotske pub, Gellions med en populær lørdags ceilidh er også et besøg værd.

DAG TO

10:00 Træd ud på Storbritanniens sidste slagmark
Øst for Inverness ligger Culloden Moor, stedet for den sidste nærkamp, der nogensinde fandt sted på britisk jord. Bonnie Prince Charlie, søn af den afsatte kong Jakob II , er kendt som “The Young Pretender” til den britiske trone. Fordi han var romersk-katolsk, var han diskvalificeret fra at arve tronen ifølge den britiske Act of Settlement af 1701. I 1745 forsøgte hans tilhængere uden succes at vælte protestanten kong Georg II, hvilket kulminerede i det blodige Slag ved Culloden. Som en del af National Trust of Scotland fremstår Culloden Battlefield stadig i høj grad, som det ville have gjort på den skæbnesvangre dag. Et nyt besøgscenter og en interaktiv udstilling fortæller historien om, hvorfor dette slag kun varede én time, men alligevel påvirkede ikke blot det skotske højland, men også hele Storbritannien.

11:30 Besøg en mægtig borg
Efter Bonnie Prince Charlies nederlag ved Culloden opførte kong Georg II det ultimative afskrækkende middel mod fremtidig uro: de mægtige artilleri befæsninger på Fort Georg. Som en af Europas mest enestående fæstninger har den tjent Storbritanniens hær i næsten 250 år derefter, og den huser stadig en af den britiske hærs infanteribataljoner. Dens fæstningsvolde, historiske kasernelokaler, garnisonskirke og hundekirkegård, hvor regimentets maskotter blev begravet, vedligeholdes af Historic Scotland og byder på et fascinerende indblik i det 18. århundredes liv i militæret. Fortet er også hjemsted for Highlanders Museum. Skotlands største militærmuseum dedikeret til et bestemt regiment uden for Edinburgh.

Eller en mindre militaristisk attraktion er Cawdor Castle, et slot fra slutningen af det 14. århundrede med litterære forbindelser til William Shakespeares skuespil Macbeth. Slottet emmer af historie, og dets storslåede, anlagte have er åben for offentligheden hele sommeren.

13:30 Fyld dig med en dejlig frokost fra det skotske højland
Tilbage i Inverness kan du nyde en gourmetfrokost på Rocpool Restaurant.  Den er en del af et mondænt boutique-hotel, og dens menu fokuserer på fine lokale præg som f.eks. store kammuslinger, der er indsamlet af dykkere langs vestkysten, friske krabber fra Isle of Skye, butternut squash-risotto med smeltet brie fra det skotske højland samt Speyside vildt stegt med prosciutto og haggis.

16:00 Se delfiner boltre sig i Moray Firth
Moray Firth, et indløb i Nordsøen, der strækker sig nordpå fra Inverness, anses for at være et af bedste steder i Storbritannien, hvis man gerne vil se delfiner. Med sejladser fra Inverness Marina op til fire gange om dagen tilbyder Dolphin Spirit. 90 minutters sejlture, hvor man kan se øresvin samt andet liv i havet, inklusive hvaler, sæler og oddere.

19:30 Prøvesmag Black Isle Ale og økologisk pizza
Black Isle Brewery tager sit navn fra Black Isle, en halvø, der strækker sig hinsides Moray Firth nord for Inverness, og det er Storbritanniens førende økologiske bryggeri. Prøvesmag deres økologiske håndværksale foruden mere end 100 andre øl i Black Isle Bar, en rustik-trendy bar med værelser i det centrale Inverness. Du kan også få en menu med pizzaer bagt i en træfyret ovn med økologiske ingredienser, der er dyrket på Brewery-gården.

SÅDAN FINDER DU DET:
Inverness ligger i det skotske højland, 3 timer og 30 minutter nord for Edinburgh og Glasgow med tog. Inverness lufthavn har flyafgange fra britiske byer, inklusiv London, Birmingham, Belfast og Manchester, samt europæiske byer, inklusiv Amsterdam og Genève.

Besøg Skotland

https://www.traveltalk.dk/beroemte-slotte-i-skotland/

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Rejsen til Kos, greek aegean sea island landscape

Rejsen til Kos

Rejsen til Kos Rejsen til Kos er populær og med god grund. Den første men ikke uvæsentlige, er, at der

Østrigs kulinariske rejser

Østrigs kulinariske rejser

Østrigs kulinariske rejser Østrigs kulinariske rejser er et ægte paradis for madelskere, der søger en harmonisk blanding af tradition og

Vinterferie med familien

Vinterferie med familien

Vinterferie med familien – oplev spændende aktiviteter og fælles oplevelser En vinterferie giver familien en oplagt mulighed for at tilbringe

Søgning