Er Marbella det lækreste sted på Costa del Sol?

Marbella er det måske lækreste sted på Costa del Sol i  Sydspanien.

Marbella på Costa del Sol er stedet, hvor alle nyder sol, strand, tapas og sikkert også golf. Godtfolk møder rigfolk, måske ikke lige så mange russerne lige nu, men ellers fra hele verden som de velhavende arabere med egen helikopter landingsplads på yachten i Puerto Banus, den celebre havn i Marbella. Her er et mix af ferieglade mennesker fra hele verden. Rigtig mange englændere (nabobyen Benalmadena er jo nærmest en engelsk (ferie) koloni, tyskere, japanere resten af Østeuropa, kinesere og så os fra Norden, vi er der også. Alle kan være med. Der er noget for enhver smag, bare du kan lide sol, strand og Middelhavet, og sikkert også god mad og vin og måske golf. Tag et par prøve sjusser på kanten af havnen i Puerto Banus, måske efter en dag på golfbanen? Så er vi hjemme igen i Marbella. Lidt mere posh end Torremolinos og Fuengirola eller Benalmadena, men ikke så meget snobberi. Vi er her alle for the good time. Lad os kigge lidt omkring?

Puerto Banus Marina på Costa del Sol, Sydspanien
Puerto Banus Marina på Costa del Sol, Sydspanien

Skal det være virkeligt lækkert a la Cote d´Azur, så kan Marbella sagtens være med. Det kan faktisk også være yderst eksklusivt, diskret og ikke for den første gruppe: godtfolk, men det generer os jo ikke.

Hvor bor de rige i Marbella?

Du kan som udlænding sagtens købe fast ejendom i Spanien, og du kan leje fra 3000 kr om ugen til et hus til 500.000 kr om dagen eller mere. Det meste er muligt, mange kan være med.

Det diskrete Marbella ligger faktisk i baglandet. Du skal op af nogle snoede veje i det moderat bjergrige bagland, og der møder du på et tidspunkt et antal smukke porte, ofte med vagter så er du ankommet. Men du kommer næppe ind, undtagen du er inviteret.

Marbella Club, the new clubhouse

The Golden Mile i Marbella

Det mest kendte og eksklusive område er Golden Mile. Dette er strækningen mellem Puerto Banus og Marbella by, hvor du vil finde Hollywood agtige mansions og penthouses og villaer ved stranden til alle, der sætter pris på uhindret udsigt over Middelhavet. Dette område er hjemsted for nogle af de mest eksklusive strandklubber og resorthoteller på Costa del Sol såsom Marbella Club og Puente Romano og skal der gang i fødderne så er det Ocean Club. Er du allergisk over for sand, vist ret sjældent, så er det ikke for dig. Kan du derimod lide sand, hav, god bas beat og skum, så er det lige dig.

Marbella CLub, a bar

Den gamle bydel i Marbella, en af Spaniens smukkeste.

Den ældste del af Marbella er et rigtigt fund. Det er en labyrint af gågader, der er lagt med røde fliser og skøn brolægning efter de fine spanske gamle mønstre. Byen har jo en 600 gammel historie, og her finder du det autentiske Marbella.

Plaza de los Naranjos, Marbella, Spain.
Plaza de los Naranjos, Marbella, Spain. Appelsinpladsen med verdens bedste appelsiner

Bygningerne er alle hvidkalkede og toppet med terracottatage, og mange går tilbage til renæssancen. Nogle er pakket ind i bougainvillea; faktisk hele området er lyst med blomster.

På pladsen ovenfor på fotoet serverer de bedste Sangria, jeg nogensinde har fået, og lige der skal der meget til at slå de andre, når man har rejst en del i Spanien. Måske var det total oplevelsen med de mange modne appelsiner, som kunne håndplukkes.

Husene er alle arrangeret på korridorlignende gader, der dukker op på små pladser som Plaza de los Naranjos, hvor pladsens restauranter placerer deres siddepladser i en lille formel have omkranset af appelsintræer.

Det gamle kvarter er også holdt skinnende rent, til det punkt, hvor fliserne skinner i solen. Her er meget smukt og oprindeligt. Skal ses.

Rolls-Royce car next to a huge yacht in Puerto Banus, Marbella, a luxury harbour and marina in Marbella popular for the jetset
Rolls-Royce car next to a huge yacht in Puerto Banus, Marbella, a luxury harbor and marina in Marbella popular for the jet set

Puerto Banus, for jet settet og os andre, i korte rør efter en dag på golfbanen

Der er plads til alle i Puerto Banus. Vi skal vel bare have noget virkelig god mad i havnen, som har et imponerende udbud af restauranter på et ret begrænset areal lige nede i havnens zenith og bare nyde stemningen. Se de nyeste Rolls Royce og Aston Martin glide forbi, hvis det er i Puerto Banus har de betalt bompenge for at køre igennem havnen. Der er lidt eller meget bling bling her. Det er ret sjovt. Det er Puerto Banus få km øst for centrum i Marbella. Men det er også for dig, der bare vil have en pizza og en kold øl, eller hænge ud på havnekanten til de sene timer, før natklubberne åbner og inden golfbanerne åbner.

Hvor skal du spise i Puerto Banus?

Vi har et par stamsteder, hate to give them away, nej det er fint, det vi er her for.

Los Banididos Puerto Banus
Los Banididos Puerto Banus

Los Bandidos, front line i havnen med utrolig udsigt, lille restaurant gennem snart over 30 år. Gå efter deres bøffer, f.eks. den berømte ChateauBriand med Salsa Bearnaise for to. Lidt pebret, prisen altså, men byens bedste.

Har du lyst til at erhverve fast ejendom i Spanien?

Er du klar til det solrige liv i Spanien? Hvad enten du søger en feriebolig, en investering i fast ejendom, herunder udlejning,  eller simpelthen ønsker at bo i et varmt klima på fuld tid, så er Spanien svær at slå. Og i superligaen er Costa del Sol stadig nr. 1…

Marbella og den franske Riviera

Hvis Marbella drager sammenligninger med den franske riviera, er det her i Puerto Banus butikkerne, superyachter og luksussportsvogne, der møder dit blik overalt, hvor du kigger hen i Puerto Banús. Her er mere show-of- money end i Sydfrankrig, men det er altsammen meget afslappet.

Området fortjener noget af din tid bare for at se de vulgære og prangende fremvisninger af rigdom, fra Rolls til kosmetiske operations resultater, der ikke giver Hollywood meget efter, men du bør  også lige klappe den store næsehornsskulptur, lavet af den geniale surrealist  Salvador Dalí, som vejer 3,6 tons. Nej statuen.

Rinoceronte vestido con puntillas (1956). Artwork Salvador Dali. Puerto José Banús, Spain
Rinoceronte vestido con puntillas (1956). Artwork Salvador Dali. Puerto José Banús, Spain

Tag et par timer på sandstranden eller klæd dig afslappet pænt på, casual you know,  til en af ​​de bedre restauranter her om aftenen – hvis du kan bestille bord, så gør det, men mulighederne er virkelig mange: mad fra Spanien og mange andre lande.

La Alcaidesa, Costa del Sol, Spanien
La Alcaidesa, Costa del Sol, Spanien

Golf i Marbella og omegn

Det er ingen hemmelighed, at golf er en kæmpe industri på solkysten, og Marbella ligger naturligvis tæt på nogle af de bedste baner. Bla ligger nogle af Spaniens topbaner som Valderrama i rimelig afstand. Valderrama er ikke lige om hjørnet, men den bane, vi alle gerne vil prøve kræfter med, trods en golf-fee på over 300 Euro plus måske en caddie, super investering i øvrigt, lækker mad, souvenirs, transport.

 

Golfbaner tæt på Marbella:

La Alcaidesa, Costa del Sol, Spanien, dejlig golfbane og utrolig udsigt over Middelhavet og Gibraltar

La Quinta, klassisk Marbella golfbane og livsstil, top restaurant

Cabopino Marbella, hvor VM for amatører blev holdt i 2022

Marbella Golf klub, Robert Trent Jones bane, alt er i orden

Vi lavet to artikler om Sydkystens bedst golfbaner, som er de to her:

Golf på Solkysten og resten af Spanien

Costa del Sols bedste golfbaner

Har du lyst til at erhverve fast ejendom i Spanien?

Mallorca er mere lækkert end nogensinde

Rejser til Sydspanien

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Profilsport

Profilsport

Profilsport Profilsport er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i profil- og sportsbeklædning med tryk og broderi samt reklameartikler.

Flyselskaber

Flyselskaber i Danmark

Flyselskaber i Danmark – Din guide til rejser fra Danmark Flyselskaber i Danmark finder du på Traveltalk.dk. Her  finder du

Søgning