Østrigske vine
Østrigske vine, og ikke mindst hvidvine, er i verdensklasse, men der er bestemt også eftertragtede rødvine, det er bla. Østrigs bidrag til den europæiske vinscene. Det er så også sekt (lækre bobler) og dessertvine, der på forunderlig vis for sneget sig ind ved siden af en østrigsk dessert.
Som udgangspunkt er Østrig et hvidvinsland. På godt to tredjedele af de samlede vinarealer dyrkes der hvide druesorter. Der findes 26 forskellige hvidvinsdruer, som er klassificeret til at producere kvalitetsvin med i Østrig. Dette inkluderer mange lokale sorter, som fx Grüner Veltliner, Zierfandler og Rotgipfler, som kun findes i Østrig. Uden tvivl er Grüner Veltliner den bedst kendte, som med sin friskhed og pebber-krydrede aroma er en fornem repræsentant for østrigsk vin: Den ligger blandt verdens bedste hvidvine.
Når det gælder østrigsk rødvin, ved vinkenderne, at de må væbne sig med tålmodighed, når vinen gennem års lagring skal give den populære modnede struktur og enestående smagsoplevelse. I alt er der 14 forskellige rødvinsdruer, som er klassificieret til at lave rødvin af i Østrig. Den mest succesfulde er Blauer Zweigelt, som er en østrigsk krydsning, der dyrkes på mange vingårde. Blandt andre lokale druesorter er Blaufränkisch og St. Laurent, som allerede er eftertragtede på det internationale marked. Det er desuden populært at blande internationale druesorter, som Cabernet Sauvignon og Merlot, med lokale østrigske sorter under fremstillingen af rødvin.
Bæredygtig vinavl i Østrig
Bæredygtighed har spillet en stor rolle i østrigsk landbrug gennem mange år, og vinavlen er ingen undtagelse. I dag dyrkes allerede 14 % af østrigs vinmarker i henhold til økologiske retningslinjer. Yderligere 7 % er certificeret som bærdygtigt, mens de resterende 79 % primært dykres i henhold til konceptet om integreret vinavl.
Ved integreret vinavl tages hensyn til menneskets og naturens helbred, men der bruges blandede dyrkningsmetoder (både økonomiske, økologiske og toksikologisk bæredygtige) efter devisen om at holde skadeomfanget fra sygdomme og skadedyr på et minimum og under den økonomiske smertetærskel. Til de vigtigste kendetegn for økologisk vinproduktion hører, at man afstår fra kemisk gødning og fra kemiske bekæmpningsmidler, mens den biodynamiske metode ikke bare undgår kemiske produkter, men også synes at forbedre marken, vinrænkerne og vinen ved hjælp af biodynamiske præparater udviklet efter Rudolf Steiners antroposofiske lære.
Besøg en “Heuriger”
En “Heuriger” anvendes ofte som udtryk for de midlertidige udskænkningssteder, hvor du sommeren igennem kan smage på årets vin fra de lokale vinbønder. Atmosfæren er hjemlig og hyggelig, lige til at føle sig velkommen i. Nogle steder krydres oplevelse oven i købet med levende musik. Et tydeligt tegn på, at en “Heuriger” har åbent er en krans eller en grøn gren over døren. Alt efter vinbondens resurser, lægger han eller hun også åbningstiderne fast i løbet af året, så du kan finde dem online i en såkaldt “Heurigenkalender”.
En helt særlig stemning tilbyder udskænkningsstederne i Wien: Den wienske “Heurigenkultur” blev nemlig optaget på UNESCOs liste over immateriel verdensarv i 2019. De er primært familiedrevne og er gået i arv fra generation til generation, så både kulturen og landskabet er blevet vedligeholdt.
Kilde: austria.info
Se den smukke og ret ukendte syd østrigske vinrute
South Styrian Wine Road (Slut 2020)
Østrigske vine til salg i Danmark
