Skiskydning i Norge er meget større end “curling minus forældre” i Danmark
Skiskydning i Norge – Det her er virkelig stort i Norge og med rette og set herfra overset! I marts afholdes World Cup i Skiskydning på Holmekollen. Marts måned i Danmark er en lunefuld tid, der som oftest giver anledning til meteorologisk identitetskrise, som tvinger nationen ud i kejtede tøjvalg og de første forårsforkølelser. Skønt man kan længes efter foråret i en sådan tid, har de sneklædte landskaber stadig en charme over sig. Der findes såmænd også et sted ikke langt fra de danske grænser, hvor sneen og kulden giver anledning til national folkefest. For intet mindre end en folkefest kan retfærdiggøre scenerne, der udspillede sig på Holmenkollen lørdag d. 6 marts 2016, da VM i skiskydning løb af stablen. En i Danmark fuldkommen obskur sportsgren var her samlingspunkt for nordmænd såvel som for de tilrejsende tyskere, russere og franskmænd (og sågar et par danskere). Derfor var der den dag ikke en eneste nordmand med national selvrespekt, der ikke var på plads på Holmenkollen eller så med live på TV, da den 42-årige nationalhelt Ole Einar Bjørndalen gik på løjpen for hvad der rygtedes at være hans sidste VM.
Holmenkollen 371 meter over havet og den flotteste udsigt over Oslo
Stævnet foregik på det majestætiske skisportsanlæg på Holmenkollen i Norge, hvis højeste punkt ligger 371 meter over havoverfladen.
Med panoramaudsigt over Oslofjorden i snevejr og bidende frost synes der langt hjem til det flade danske sjap og skiftende vejrmæssige luner. Turen fra Sentralstasjonen midt i Oslo til Holmenkollen tager 26 minutter med T-banen, som på dagen var propfyldt med festklædte nordmænd. Der var her tale om en reel folkevandring, der krævede at togene på de norske statsbaner kørte i pendulfart mellem Centrum skisportsfesten på toppen af bakken. Da toget landede på stationen og folk væltede ud var der cirka en kilometers gang til selve anlægget. Vejen derop var omkring 10 meter bred og fuldstændig sort af mennesker. Eller rettere, rød, hvid og blå af udklædte nordmænd, der var mødt op for at støtte deres helte. På vejen blev der uddelt gratis kaffe og vand ved standere, der var sat op til lejligheden. Der blev sludret på kryds og tværs af sprog og nationalitet, idet de tilrejsende i langsomt men sikkert tempo bevægede sig mod indgangen skulder om skulder. Mindst ligeså imponerende som fremmødet og engagementet fra de tilrejsendes side er selve sporten.
Højt iltoptag og max puls ved Skyttefesten i Oslo
Med laserfokus og nogle af de højeste iltoptag nogensinde registreret er skiskytterne de sportslige antitese til det famlende danske marts vejr. Mænd og kvinder skulle ud på henholdsvis 10 og 7,5 km, hvor der i begge tilfælde var to skydninger, hvor man får straftid for hvert skud man brænder. Så ikke nok med, at udøverne skal være i kanonform skal de kunne ramme en skive, der er mellem 45 og 115 mm fra en distance på 50 meter. Dette skal gøres, mens tusinder råbende nordmænd stirrer på dem og med en puls, der for de fleste dødelige ville gøre en ude af stand til andet end at gispe efter luft. Således er det både en øvelse i råstyrke og dyb koncentration. En af de største nordmænd inden for sportsgrenen er Ole Einar Bjørndalen, der siden 90’erne har skænket Norge bunker af metal i skiskydning. Da alderen ikke længere er på Bjørndalens side var han ikke spået mange chancer ved dette års VM, hvor mange unge nordmænd bejler til hans titel som folkehelt.
[post_images]
Helt utroligt var det da, da Bjørndalen til vild jubel endte med at tage en sølvmedalje. Manden der har givet Norge så meget gav dem en sidste medalje på hjemmebane i Oslo og gav de tilrejsende et minde for livet. Det var en sand sensation, og jublen ville ingen ende tage. Fremmede faldt i armene på hinanden, og de medbragte lommelærker blev tømt for de sidste dråber i den måske sidste hyldest til en sand legende. Efter Bjørndalens triumf tyndede det ud i tribunerne, hvor folk nu søgte mod grillpladserne på anlægget for at fejre det flotte resultat med varme og grillmad. Tilskuerne medbringer selv brænde og mad; både varme og mad er kærkomment efter en lang dag på en tribune i minus 15 grader. Interesseret i sporten eller ej er det en oplevelse at se et helt folk samles om noget så umiddelbart loge gyldigt som skiskydning. Men stemningen på Holmenkollen når de norske helte smider geværet på ryggen og bliver skudt ud af starthullerne kan gøre en weekendtur til Oslo i den sene vinter til noget, man sent glemmer.
Gå til Worldcup Holmekollen’ s hjemmeside
Rejser til Norge
Atlanterhavsvejen, måske verdens mest spektakulære vejstræk
Det storladne Vestlandet i Norge
Bergen, den smukke by mod Nord
Oslo som kulturby; Ekebergparken mv
https://www.traveltalk.dk/atlanterhavsvejen/
https://www.traveltalk.dk/tromsoe/
https://www.traveltalk.dk/vestlandet/
Læs og se mere skiferie
Intro til mere end 100 skiartikler og video
Book din skirejse her til bedste priser direkte via førende danske ski rejsebureauer som Danski, Nortlander og Slopetrotters.
Skiferien til Norge
Last minute skiferie ?
Du har en ferie uge, du ikke har brugt eller bare har rigtig meget brug for?
Last minute, afbudsrejser, afbuds skirejser, masser af muligheder:
Book din skiferie via Traveltalk.dk
Du kan book dine skirejser direkte fra Traveltalk.dk. Til alle Nortlander’ s, Danski’ s og Slopetrotter’ s rejsemål. Også afbudsrejser. Klik her og start din søgning.