Hemsedal er de skandinaviske alper, to skicentre, en tanke, topski
Stabile sneforhold og to fantastiske skicentre har gjort Hemsedal til en af de største og mest populære skidestinationer i Norge. Fjeldbyen i Hallingdal midtvejs mellem Oslo og Bergen byder også på fabelagtigt off-piste og glimrende langrend, samt masser af sjove aktiviteter uden ski – for eksempel hundeslæde, snesko, isklatring og slædekørsel.
Oplev skiløb i verdensklasse i Hemsedal.
Hemsedal i Norge ligger mellem Bergen og Oslo og kaldes De Skandinaviske Alper, da skiområdet har den højeste beliggenhed i Skandinavien med hele tre bjergtoppe, der tårner sig 1000 meter op over Atlanterhavets overflade.
Foruden et varieret skiterræn med skiløb til alle niveauer, adskillige terrænparker og mulighed for både alpinski, langrend og snowboard, får du også en lang skisæson, som strækker sig fra november til start maj. En af de længste i verden.
Hemsedal er et utrolig børnevenligt skiområde med et stort, særskilt børneområde i sammenhæng med skiskole, troldeskov, Valleshow og meget mere, hvor familiens mindste kan lære skiene at kende i trygge omgivelser.
Børnefamilien elsker Hemsedal
Hemsedal er den perfekte skidestination til børnefamilien med gode muligheder for ski-in/ski-out tæt på børneområdet. I bunden af skiområdet ligger et stort og dejligt børneområde med mindre skibakker og liftsystemer, som er særligt tilegnet familiens mindste medlemmer. Børneområdet har flere sjove legeredskaber, rullebånd, karrusel og meget andet.
Skiskolen ligger ligeledes i børneområdet og er for børn i alderen 3-9 år, hvor børnene kan lære at stå på ski ved hjælp af søde skiguider, sjove skiturer og med besøg fra snemanden Valle, Hemsedals maskot, som vil stå på ski og lege med børnene samt arrangere underholdene shows for børnene i løbet af jeres skiferie i Hemsedal.
Varieret skiløb på tre bjergtoppe
I Hemsedal finder du et særdeles varieret skiterræn, der rummer skiløb til alle niveauer. Fra Hemsedals tre forskellige bjergtoppe: Roni, Tinden og Totten kan du finde både stejle sorte pister, sjove røde pister og hyggelige blå og grønne pister. Pisterne i Hemsedal er kendt for at være brede og velpræparerede, hvilket er en sand fornøjelse og nydelse for alle skiløbere.
I Hemsedal er der også gode forhold for snowboardere og rig mulighed for at kaste sig ud i offpiste eller langrend. Fra Totten kan du hoppe på en 6 km lang grøn pist, som fører dig hele vejen ned til bunden via en smuk rute. Hemsedal byder også på Fun Slope med hop og velodromkurver, skicrossbane og slalombane med tidtagning samt de to større parker oppe i terrænet med hop, bokse og rails.
Sjove aktiviteter og gode spisesteder i Hemsedal
Foruden fantastisk skiløb, byder Hemsedal også på et stort udvalg af sjove og skønne aktiviteter, som ikke foregår på pisterne. I Hemsedal finder du blandt andet flere forskellige lækre restauranter og spisesteder, hvor du kan nyde fantastiske middage, varme drikke, bagværk og meget mere, når du trænger til at sidde og slappe lidt af indendørs i varmen.
Hvis du savner sne under fødderne har Hemsedal også en masse sjove sneparker, og rig mulighed for fede offpisteture eller smukke ture i de norske fjelde på langrend. indkvarteringer i Hemsedal.
Vælg blandt populære indkvarteringer på skiferien i Hemsedal
Hemsedal Lodge Suite er en nyere indkvartering fra sæsonen 2018, som er bygget i forlængelse af Lodge Alpin. Her er spritnye lejligheder af bedste kvalitet, og for de yngste er der lavet helt specielle lejligheder med snemanden Valle som tema.
Lodge Alpin byder på flotte og rummelige lejligheder, hvor der er plads til hele familien. Lodge Alpin har den perfekte beliggenhed i Hemsedal, da der er ski-in/ski-out, og lejlighederne ligger tæt på børneområdet og pisterne.
Storvarden er en stor og eksklusiv hytte med en fantastisk udsigt ud over Hemsedalen og skiområdet. Hytten er lækker og rummelig med mange skønne faciliteter.
Kør selv skiferie med skiferie.dk
Flere skiferie ideer til Norge
Skiferie.dk