Palermo, Taormina og Catania på Sicilien, tre syditalienske perler

3 sicilianske darlings, du aldrig vil glemme. Vi begynder med Palermo

De tre sicilianske perler er Taormina, Catania og Palermo.  Her begynder vi.

I Palermo finder man f.eks. middelalderkirker med arabiske kupler, spanskinspirerede kirker og ikke mindst monumenter fra den store normanneræra. Byen har også flere grønne områder som f.eks. Giardino Inglese, Villa Trabia, Villa Malfitano og botanisk have. Byens rødder går helt tilbage til det 8. årh., hvor byen var en fønikisk handelsby. Palermos storhedstid indtraf under den normanniske periode, som varede i cirka 100 år. Byen var på daværende tidspunkt et stort og meget vigtigt kulturcentrum. Senere blev Palermo underlagt det tysk-romerske rige og var selve Kejser Frederik II’s hovedstad.

Rejser til Italien, intro

Grundet sin kulturelle forskellighed, som byen har fået gennem tiderne, er det svært at finde andre italienske byer med et mangfoldigt præg som Palermo. Palermo er overordentlig spændende at besøge, fordi man fornemmer tilstedeværelsen af forskellige indflydelser, og fordi det er en levende by med spændende restauranter, cafeer, museer, markeder, monumenter og gode muligheder for shopping af enhver slags. Gader byder på skjulte hemmeligheder, og i de milde aftenstunder er det herligt at sidde på en af de lokale cafeer og nyde et dejligt glas vin eller besøge en af byens mange gode restauranter.

Palermo set fra havet
Palermo fra havet

Se Palermo, se domkirken, operahuset, kirken San Giovanni

Der er mange seværdigheder i Palermo. F.eks. katedralen hvor normannerkongen Roger II og den Tysk-Romerske Kejser Frederik II hviler. Den imponerende domkirke blev færdiggjort i 1185, men siden er der blevet bygget om og til i én uendelighed, og i dag fremstår kirken som en blanding af arabisk, normannisk, gotisk og neoklassisk stil.

Teatro Massimo er Palermos operahus. Det blev påbegyndt i 1875 og stod færdigt i 1897. I begyndelsen var Teatro Massimo det vigtigste operahus i Europa efter det i Paris. I 1974 efter en brand i en af Palermos biografer blev teatret lukket og ombygget efter nye sikkerhedsregler. Teatret blev åbnet igen i 1997 og fik fejret sin 100-årsdag med manér til tonerne af Mahler. Mange filmelskere vil desuden mindes teatret fra “Godfather III”, hvis sidste del udspiller sig i dette teater.

Derudover kan det anbefales at besøge den underskønne kirke San Giovanni degli Eremiti med den lille appelsintræshave, den strålende Chiesa della Martorana, Piazza Pretoria med det imponerende springvand, det kongelige normannerpalads med Capella Palatina, eller f.eks. det gamle hospital Lo Spasimo, der i dag er forvandlet til en udendørs koncertsal.

Og hvis man ikke fået mættet sin kulturelle appetit på alt det ovenstående, kan det klart anbefales at besøge en af Palermos markeder som f.eks. Vucceria, Ballaró og Capo, som er berømte i hele Italien for det fantastiske udbud af råvarer af fremragende kvalitet. Her finder du årstidens frugter og grøntsager i imponerende farver, store flotte tun og sværdfisk, muræner, blæksprutter, bundter af friske krydderurter, velduftende og farvestrålende blomster, dejlige oste, snegle, flotte kødstykker af gedekid, lam, gris, kalv og mange andre spændende fødevarer.

Catania, bygget af lavasten fra Etna 

Catania Sicilien
Catania Sicilien

I Catania er huse, veje og monumenter næsten udelukkende bygget af lavasten fra vulkanen Etna. Byen ligger for foden af vulkanen, som lige fra starten har haft stor indflydelse på byens historie, og ud til den østlige kyst. Etna virker som en sand magnet på turister, eftersom der i lige linje kun er 10 km fra kysten og op til vulkanens ildsprudlende krater (i ca. 3300 mt. højde).

Taormina

Charmerende Taormina ligger på en terrasse, hvorfra der er en storslået udsigt over det omgivende landskab. Sammen med et mildt klima og byens historie har det bidraget til Taorminas popularitet blandt turister. Taormina har været rejsemål for mange danskere allerede fra begyndelsen af 1900-tallet.

Taormina Sicilien
Taormina Sicilien

Tak til Vindrose Rejser for information om Sicilien!

Se og køb gerne en fantastisk golfrejse til Sicilien

Rejsetips mere i Middelhavet og Italien

Læs mere on Sicilien. Intro til Sicilien

Rejs til Apulien Italienernes egen favorit

Matera ved Italiens hæl er kulturby i Europa 2019, utrolig spændende by med 9000 år gammel huleby

Læs om dejlige Malta med den fantastiske fortid og korsriddererne, der forsvarede øen i århundreder

Cypern er også et oplagt rejsemål i Middelhavet

Læs om Fontana di Trevi, verdens mest berømte springvand i Rom

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Momondo

Momondo

Momondo – Din nøgle til verdens bedste rejsetilbud Momondo gør det nemt og overskueligt at finde de bedste priser på

Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm Rejsehistorier fra Stockholm, en by rig på historie, og flere steder fortæller om dramatiske begivenheder og kulturelle

Søgning