Val Thorens

Val Thorens: Verdens bedste skiområde ?

Val Thorens er kendt for sin unikke kombination af sublimt skiløb og sin atmosfære, som bare siger spar to til det meste. Skiområdet er i 2018 blevet kåret til verdens bedste, hvilket er femte gang siden 2013 – det siger næsten sig selv, hvorfor Val Thorens er en favorit for mange danske skiløbere. Det er bare svært at komme uden om. Det er heler ikke nødvendigt. Få historien her.

Valk Thorens ligger perfekt beskyttet
Val Thorens ligger perfekt beskyttet

Val Thorens er for dig, der vil have hele pakken

Hvis du vil have den komplette skiferie, så skal du tage en tur til Val Thorens. Den franske skisportsby har gennem de seneste år gennemgået en charmerende forvandling, og det vil efterhånden være en skam at kalde byen for en kedelig betonklods. Her finder du alt fra verdenskendte hoteller, hyggelige chaleter, Michelin restauranter og små træhytter, som i høj grad formår at gøre op med de gamle kantinelignende spisesteder.

Byen ligger i 2300 meters højde, hvilket gør den til Europas og Frankrigs højest beliggende skisportsby. Det betyder snefyldte gader, ski-in/ski-out og hurtig adgang til verdens bedste skiområde, som altid er lige rundt om hjørnet.

Verdens bedste skiområde

Val Thorens dalen byder på lige godt 150 km pister, og selv om det måske ikke lyder af meget, så skal du ikke lade dig snyde. Her er du nemlig garanteret et yderst gennemtænkt skiområde, verdensklasse off-piste muligheder og et virkelig effektivt liftsystem, som sikrer dig mere tid på pisten end i liften.

Val Thorens pistekort
Val Thorens pistekort

Hvis det alligevel ikke er nok for dig, har du mulighed for at udvide dit liftkort til “Les Trois Vallées”, også kendt som de tre dale. Med et udvidet liftkort får du sammenlagt hele 600 km. pister og muligheden for at slå vejen forbi Mèribel og Courchevel. Områderne her er helt perfekte til dagsture! Det er også her, at du finder nogle af de mindre crowded hytter, hvor du kan nyde en god frokost uden for mange turister – og uden alt for høje turistpriser.

Vi kan blandt andet anbefale Chalet Tonia, som ligger i Mèribel lige over Combes stoleliften.

Powder, powder og lidt mere …powder

De, der siger, at skiområdet i Val Thorens ikke byder på fed off-piste, “lyver”,  måske ikke bevidst, men ser lige her:

Specielt området omkring Orelle, eller “Den anden side”, er et besøg værd hvis du har pakket de brede planker til skiferien. Du finder Orelle på den anden side af Val Thorens højest tilgængelige punkt.

Det skal dog siges, at du skal have dit udstyr i orden, have tjek på vind og vejrforhold, forsikring og alt andet praktisk, når du skal køre her. Hvis du er bare den mindste smule i tvivl, så skal du have en certificeret guide med.

Hvis du derimod ikke er til hardcore-powder, så finder du også masser af fede runs mellem eller ved siden af pisterne i Val Thorens og resten af området i de tre dale.

Når skidagen går på hæld

Udover at være kendt for rigtig godt skiløb, så har Val Thorens også noget af et renommé når det kommer til afterski og byliv. Det er især svært at komme uden om klassikerne som Folie Douche, Café Snesko og Saloon Bar – her er du altid garanteret en fest lidt udover det sædvanlige.

Hvis du derimod foretrækker at bruge pengene på en god middag, kan du slå vejen forbi John’s American, som serverer Val Thorens’ måske mest greasy burger – men den er bestemt det værd. Du kan læse meget mere om restaurant og madanbefalinger i Val Thorens lige her.

Nortlanders eget hotel: Hotel Bel Horizon

Nortlander Ski-Tours har været i Val Thorens siden midten af 90’erne. Vi er eksperter på området og kender byen som vores egen baglomme. Vi har fundet ud af, hvad der virker, og hvad der virker knapt så godt. Det er også af den årsag, at vi i dag kører vores eget hotel i Val Thorens – Hotel Bel Horizon.

Hotellet byder på ægte ski-in/ski-out direkte til skiområdet, og det er også herfra, at du får byens bedste udsigt. Personalet er selvfølgelig skandinavisk, så de værste misforståelser allerede er af vejen. Maden er der også tænkt på – for det er vigtigt at spise godt, når du skal på skiferie. Kort sagt, så har vi tænkt på alt, så du ikke skal tænke på noget.

Vi håber, at vi ses dernede på pisten!

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Manhattan skyline from the observatory tower of The Edge, outdoor observation deck in hudson yard in New York city, USA

Højeste Bygninger i Verden

Højeste Bygninger i Verden: Det går bare opad Højeste bygninger i verden. Skyskrabere er imponerende vidnesbyrd om menneskets teknologiske og

New York, USA

Højeste bygninger i USA

Højeste bygninger i USA, “true skyscrapers” Højeste bygninger i USA ændrer landskabet nærmest hele tiden. USA er kendt for sine

Søgning