Warszawa – set med en dansk studerendes øjne, der elsker byen!

Warszawa set med unge friske øjne

Vi bad en god ven og studerende, som elsker Warszawa om en personlig beretning, 2019:

Warszawa først set på ” beer and value for money” parametret: SU-ladte gymnasieelever er i mange år taget til Prag for at tage bestik af muligheden for at drikke sig fulde for håndører langt væk fra mor og fars årvågne og bekymrede miner. Omtrent samme prisniveau har også været at finde i andre omkringliggende østeuropæiske lande, hvor man som turist ligeledes har kunnet leve billigt i mange år. Men ifølge en ny undersøgelse fra Hotel Reservation Service underbyder Polens hovedstad Warszawa hele banden målt på, hvad man som rejsende i gennemsnit må slippe af gryn for en overnatning. Med 79 euro per nat i gennemsnit sidder Warszawa komfortabelt i de laveste lag, når det kommer til hotelpriser. Det fortløbende spørgsmål er da, hvorvidt byens resterende kvaliteter har, hvad der skal til for at retfærdiggøre en sviptur mod øst. Det umiddelbare svar er, at det – som så meget andet – handler om øjnene, der ser. Man kan argumentere for, at globaliseringen i løbet af de sidste 30 år har omfavnet de europæiske storbyer og med sine brede armes fulde kraft klemt dem ind mod sig. Alle nærmer de sig hinanden i udtyrk, prisniveau og ”feel”, og man ved efterhånden, hvad man som europæisk turist kan forvente af byer som London, Paris, Berlin, Rom blandt flere; et velfungerende offentligt transportsystem, et utal af spisesteder i form af caféer, restauranter og bistroer samt en følelse af blot at være én blandt mange udenlandske besøgende. Disse velkendte karakteristika er imidlertid sværere at notere sig i Warszawa. Dermed ikke sagt, disse ikke eksisterer, men man møder ikke undergrundsstationer på hvert et gadehjørne. Man føler ikke caféerne stryge om ørerne på en som riffelskud på en slagmark, og byens fortid som kommunistisk satelitnationen giver byen sit østlige præg, der er så tydeligt som lysene på Museet for Kultur og Videnskab midt i byen, når natten falder på. Snittet af det østlige, det alternative og det stadigt udviklende vil skære den for nogle. For nogle vil det være en oplevelse, at byens lokale forankring stadig glitrer under et lag af velkendte  metropolsymptomer.

Mariott Panorama Skybar Warszawa
Mariott Panorama Skybar Warszawa

Warszaza´s skyline nydt fra Mariott´s skybar

For nogle vil det charmere, at betonklodserne i byens forstæder ikke kan løbe fra sin fortid som Sovjet-byggeprojekter, og at de – for den tilrejsendes øje – til tider exotiske madprodukter på lørdagens farmers’ market præsenteres af ikke-engelsk talende polakker i en nedlagt fabriksbygning. Havde det ikke været for Museet for Kultur og Videnskab havde det med lidt god vilje ikke været en overdrivelse at påstå, at byens centrum set med den vanlige turists øjne er ret attraktionsløst i betragtning af, at det trods alt er hovedstad i et land af betydelig størrelse. Det er næsten som om byen prøver at finde sig selv ved at spejle sig i noget så kommercielt som Marriott- hotellet over for museet. Bemeldte skybar har en fantastisk udsigt over byen, som kan nydes til loungemusik i selskab med en cocktail og rødbrunt møblement. Bestemt en oplevelse værd – men jo ikke den store kulturskat.

De sande attraktioner i Warszawa ligger væk fra hovedstrøgene

De sande attraktioner i Warszawa ligger “mellem linjerne”, væk fra de steder, der kunne minde om Strøget, Themsen, Karl Johan Gate og lignende. Bevæger man sig mod de mindre gader og stræder samt den gamle bydel vil man finde mange spændende skulpturer og monumenter, der kan guide en igennem den polske kultur og historie. Den gamle bydel er helt speciel, og en café-turné på en søndag, hvor de udendørs siddepladser er tilgængelige er en fremragende mulighed for blot at betragte livet, som det flyder igennem de polske gader. Den Jødiske Kirkegård, Den Ukendte Soldats Grav og Krigsmuseet vidner omvendt om, at polakkerne som nation har været igennem mange hårde tider i løbet af de sidste 100 år, og disse steder kan med fordel besøges, hvis man er interesseret i at få et indtryk af, hvor langt polakkerne er kommet i løbet af de sidste par årtier. Derfor må konklusionen herfra være, at Warszawa med de rette briller på er ligeså smuk og rig på oplevelser som de fleste andre rejseoplevelser. En hel del af dem er bare at finde på ukonventionelle steder i Warszawa og i sindet – så det er bare om at komme på jagt.

Flyv til Polen med LOT

Rejser til Polen; storbyferier og uberørt natur tæt på Danmark

https://www.traveltalk.dk/rejser-til-polen/

Se mere om Polen her (Officielt turistsite)

Book Polen her

Andre storbyferie rejsemål

Læs også om storbyen Berlin

https://www.traveltalk.dk/holzmarkt-i-berlin/

Shopping in London, rejsetips ?

 

Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Det er tid til Storbritannien

Det er tid til Storbritannien

Få dit overblik over rejser til Storbritannien. Storbritannien er et af danskernes mest oplagte og fascinerende rejemål. Flere lande, spændende

Tokyo tower at night and city view

Verdensbyer til verdensborgere

Verdensbyer: En Omfattende Guide Verdensbyer til verdensborgere er globalt vigtige og interessante byer af en markant størrelse og økonomisk og

Hanggliding eller paragliding?

Hanggliding eller paragliding fra 20 til 120 km/t? Hanggliding eller paragliding? Vi har alle set de meneskelige fugle hænge i op til timevis i termiske vinde. Det er den med en skærm, du kan pakke ned i en stor rygsæk. Og den storslåede udsigt. Men læs lidt videre og du får hele forklaringen. Hanggliding er den med vinger. Principperne er de samme. Du ser dem på en skiferie, på en sommerferie i Sydfrankrig. I Brazilien eller Azorerne. I Frankrig, Norge eller ved Gilleleje. Sommer og vinter.

Tyrkisk mad

Tyrkisk mad og kultur

Der var engang, hvor tyrkisk mad i Danmark primært betød en hurtig durumrulle på vej hjem fra byen. Men ligesom med så mange andre køkkener, har vi efterhånden fået øjnene op for den enorme bredde og dybde i det tyrkiske køkken. Fra saftige kødretter og luftige brød til friske salater og søde delikatesser – Tyrkiets madkultur er en af verdens mest mangfoldige og smagfulde. At rejse gennem Tyrkiet er også at rejse gennem et kulinarisk landskab, hvor hver region har sine specialiteter og hvor maden ofte afspejler landets rige historie og kulturarv.

24 Timers Le Mans 2025

24 Timers Le Mans 2025 er verdens mest prestigefyldte udholdenhedsløb, der afholdes årligt på Circuit de la Sarthe i Le Mans, Frankrig. Den 93. udgave finder sted 14.-15. juni 2025 og samler topfabrikanter, legendariske kørere og motorsportsentusiaster fra hele verden. Grundlagt i 1923, er 24 Timers Le Mans verdens ældste aktive udholdenhedsløb. Det blev skabt for at teste bilers holdbarhed og effektivitet, men udviklede sig hurtigt til et af de vigtigste motorsportsbegivenheder og en del af den legendariske Triple Crown of Motorsport sammen med Monacos Grand Prix og Indianapolis 500.

The Ritz Madrid

The Ritz Madrid

The Ritz Madrid, også kendt som Hotel Palacio de los Ritz, er et af de mest ikoniske hoteller i Spaniens hovedstad. Dette 5-stjernede hotel, der åbnede i 1910, har været en vigtig del af Madrids luksuriøse hotelbranche i over et århundrede. Med sin elegante Belle Époque-arkitektur, rige historie og centrale beliggenhed er det fortsat et populært valg for dem, der søger komfort og sofistikation i Madrid. Ritz Madrid blev designet af arkitekten Charles Mewès og blev bygget for at imødekomme byens elite, herunder royalty og dignitarer.

Fodbold sportsbegivenheder i 2025

Fodbold sportsbegivenheder i 2025

Fodbold sportsbegivenheder i 2025 byder på en række spændende turneringer og begivenheder, der fortsætter den globale begejstring for sporten. Efter et begivenhedsrigt 2024 med UEFA Euro, Copa América og Sommer-OL, ser vi nu frem til nye turneringer, klubmesterskaber og forberedelserne til VM 2026. Fodboldåret 2025 byder på flere store begivenheder, der vil tiltrække fans fra hele verden. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste turneringer samt anbefalinger til turister, der planlægger at deltage. Finalen i UEFA Champions League 2025 afholdes den 31. maj.

Formel 1 sæsonen 2025

Formel 1 sæsonen 2025 markerer 75-års jubilæet for FIA Formula One World Championship og byder på rekordhøje 24 løb fordelt på fem kontinenter. Det byder på endnu et år med højhastigheds-konkurrence fordelt på 24 løb i nogle af verdens mest dynamiske byer. Med en blanding af historiske baner og moderne venues giver kalenderen ikke kun fans spændende motorsportsoplevelser, men også muligheden for at udforske en række fascinerende rejsemål. Uanset om det er gadeløbet i Monaco, de oplyste skyskrabere i Singapore eller højderne i Mexico City.

WTA Tour 2025

WTA Tour 2025

WTA Tour 2025 er den førende globale turneringsrække for professionel kvindetennis, organiseret af Women’s Tennis Association (WTA). Sæsonen består af en bred vifte af turneringer, herunder Grand Slam-events, WTA 1000-, WTA 500- og WTA 250-serierne, og kulminerer i den prestigefyldte WTA Finals. WTA-sæsonen 2025 har leveret spændende tennis med store præstationer på verdensplan. Fra erfarne stjerner, der bevarer deres dominans, til nye spillere, der skaber overraskelser, har fans været vidne til en sæson fyldt med dramatik og høj kvalitet.

Sicilien, rejser til hele verden

Traveltalk, let's explore the world

Traveltalk News giver dig det bedste rejseindhold fra over 2.000 unikke artikler på vores to sider med meget lidt reklame. Vi har ca. 40.000 følgere på sociale medier, der fungerer som inspiration til din næste ferie samt tilbud fra vores gode partnere i rejsebranchen. Derudover får du gratis adgang til over 250 rejsevideoer på vores platform – helt uden betingelser. Velkommen til Traveltalk, vi er glade for at have dig med ombord!

Søgning