Luang Prabang: Mekong flodens perle og de 200 munke

Luang Prabang i Laos: Mekong flodens perle

Fra det øjeblik man ankommer til Luang Prabang i Laos kan man mærke det. Den lille by på Mekongflodens bred har noget over sig. Med et fast greb tvinger byen dig til at sænke tempoet og blive en del af den dovne hverdag, der udspiller sig i denne laotiske perle af en by. Med sin franske arkitektur, sine smukke templer og sin uspolerede natur er det en by, der har noget for alle typer rejsende.

Laos Luang Prabang
Laos Luang Prabang

Over 200 munke på gaden i Luang Prabang

I de tidligste morgentimer, før solen stiger højt på himlen, kan man langt nede af vejen skimte dem. Som en lang slange kommer de over 200 munke glidende hen langs vejkanten, mod samlingen af mennesker. De orange dragter ses tydeligt i halvmørket, og vi sidder klar til at give vores bidrag. Hver morgen vandrer alle byens munke denne tur gennem gaderne, for at modtage befolkningens gaver i form af ris og andre madvarer. Det er et vigtigt ritual for mange af indbyggerne. Munkene nyder en enorm respekt fra befolkningen, og hele ritualet er en meget fredfyldt hyldest til disse spirituelle ledere. De holder til i de 33 templer, som er samlet i byens nordligste del, og er nogle af byens store seværdigheder.

https://www.facebook.com/travelandleisure/videos/10156457498954073/

Kæmpe marked i gaderne i Luang Prabang

Bedst som man tror, at denne hyggelige by ikke kan blive hyggeligere, begynder boderne at folde sig ud på hovedgaden. Hver aften, startende kl. 17, åbner Luang Prabangs night market  på Sisavangvong Road, hvor et langt stykke af vejen bliver fyldt med boder, der sælger alverdens ting. Her er der unikke håndlavede pyntegenstande, smykker, tekstiler og meget mere til salg fra lokale minoriteter. En enkelt tur forbi boderne er næppe nok til at bearbejde alle de udstillede farver og former, når man samtidig skal navigere uden om de andre handlende på den sparsomme plads. I forlængelse af nattemarkedet finder man, nede af en sidegade, aftenens madmarked. Gadekøkkener dyrkes i høj grad i byen, og man kan nemt købe et godt måltid for næsten ingen penge. Begiver man sig ned af de snævre gader bliver man mødt af mados og mange forskellige dufte, og man bliver belønnet med lækre lokale delikatesser. Den mest autentiske markedsoplevelse får man på morgenmarkedet, hvor de lokale klarer de nødvendige indkøb. Der sælges ingen souvenirs eller pynteting, men til gengæld findes samtlige ingredienser til det lokale køkken her. Farverige chilier, duftende krydderier og den friske fangst fra Mekong floden er alle at finde her, og det er en berigende oplevelse at tage del i denne vigtige del af de lokales hverdag.

Laos Luang Prabang
Laos Luang Prabang, Kuang Si vandfaldet

Kuang Si, et 50 meter højt, azurblå vandfald
Små 30 kilometer syd for Luang Prabang ligger det billedskønne Kuang Si vandfald. Vandet flyder fra det øverste vandfald, falder 50 meter lodret ned i den første pool og risler videre ud i de mange små vandhuller. Vandfaldene er omgivet af smuk natur og stedet fungerer som et idyllisk udflugtsmål, hvor man nemt kan tilbringe mange timer i og omkring det forfriskende kolde vand. På vej til og fra vandet er der anlagt et redningscenter for den asiatiske sortbjørn. De legesyge bjørne er blevet reddet fra krybskytter og ulovlige forhandlere, og lever nu et bedre liv her, hvor det flotte dyr er til skue for vandfaldets mange besøgende. Luang Prabang blev i 1995 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, på baggrund af den vellykkede sammensmeltning af klassisk laotisk- og europæisk kolonial arkitektur. En gåtur i byen er berigende alene på grund af stemningen og bygningerne, og når man tilføjer de hyggelige butikker og de mange gode restauranter er fundamentet til et afslappende ophold sat. Byen har endda sin egen lufthavn, og er et de mest oplagte og behagelige rejsemål i Laos.

Læs også om grotterne  i Vietnam

 

https://www.traveltalk.dk/son-doong-grotten/

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Christmas-market-in-Vienna

Jul i hele verden

Jul i hele verden. Fejres i flere lande end du måske lige tror? Jul i hele verden er en overraskende

Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm Rejsehistorier fra Stockholm, en by rig på historie, og flere steder fortæller om dramatiske begivenheder og kulturelle

Manhattan skyline from the observatory tower of The Edge, outdoor observation deck in hudson yard in New York city, USA

Højeste Bygninger i Verden

Højeste Bygninger i Verden: Det går bare opad Højeste bygninger i verden. Skyskrabere er imponerende vidnesbyrd om menneskets teknologiske og

New York, USA

Skyskrabere i USA

Skyskrabere i USA, “true skyscrapers” Højeste bygninger eller skyskrabere i USA ændrer landskabet nærmest hele tiden. USA er kendt for

Søgning