Nortlander

Gør din skiferie lidt mere lækker

Guldkant er et nyt fint udtryk i Danmark,  og Nortlander har forelsket sig sig i det ord fra vores svenske broderfolk. Det lille navneord guldkant er et enestående og sødt udtryk, der i overalt i Sverige, lige fra Kiruna til Ystad, beskriver en stemning og en følelse.
Ordets betydning og brug minder lidt om danskernes eget ord, hygge. Det handler om beskrivelsen af en lille glæde ved detaljen, og det kan, ligesom hygge, være lidt svært helt at indramme med et samlende og rammende ord. Med mindre man har et sådant udtryk i sit sprog, og det har de i Sverige.

Hvad betyder guldkant?

Herhjemme forbinder vi ordet guldkant med en pyntekant på spisestel eller gamle facetslebne vinglas. En guldkant på en tallerken har ingen betydning for om den virker efter hensigten, for om den er der eller ej, så kan man stadig dække bord og spise fra den. Det eneste en guldkant gør er at give oplevelsen et lille pift.
Guldkant er ikke noget med fuld skrue på luksus eller overlæsset med guld og ædelstene ud over det hele. Tværtimod handler det om den lille undseelige detalje, der løfter helhedsindtrykket blot et lille nyk opad.
Nortlanders svenske kolleger og kunder bruger dagligt udtrykket, og vi er blevet smittet. Det smarte er, at ordet kan overføres direkte til dansk med samme stavemåde og det hele.

Guldkant løfter vores hverdag

I sin essens handler guldkant om at stoppe op og nyde øjeblikket med et smil gennem de små fine ting, som livet byder os. Den slags øjeblikke kan opleves alene eller i godt selskab. Nogle gange er det selskabet i sig selv, der tilfører en fornemmelse for guldkanten.

Det kan også være en nyudsprunget blomst ved cykelstien, et lækkert stykke chokolade til en kop kaffe eller et barns smittende grin helt nede fra maven, der minder os om de små glæder.

En vigtig detalje omkring betydningen af ordet guldkant er prisen. Det bedste er, hvis oplevelsen er tæt på at være gratis. Ikke at den absolut skal være gratis, men hele humlen ligger i, at man får øje for de små detaljer, der løfter det hele lidt.

Skiferie med guldkant

Når vi overfører konteksten til skiferier, går det op for os, at der er masser af små indbyggede guldkanter at finde. Det kan for eksempel være den indbyggede sædevarme, som nogle stolelifte har. Når der så endda også i lommen gemmer sig en god snackbar, som du kan dele med din sidemakker på turen opad, er guldkanten sikret i det lille øjeblik. For resten, så er der stolelifte med varme til kolde bagender at finde i Ischgl og Obertauern i Østrig.

Apropos kølige siddepladser, så er der ikke meget, der gør underværker som et godt tæppe mens man sidder i solen på en terrasse og nyder et tiltrængt og velfortjent glas efter dagens ture på pisterne.

Hvis dit hotels terrasse samtidig er placeret perfekt i forhold til solens bane og tæt på pisten, så begynder det at ligne noget, ikke? I Val Thorens i Frankrig er der lige præcis den slags terrasse på Hotel Bel Horizon. Man sidder vitterligt klos op ad pisten. Den terrasse er selve legemliggørelsen af en guldkant til skiferien.

Destinationer i Alperne med guldkant

Kan natur og betagende omgivelser bringe smilet frem hos dig og minde dig om ordet guldkant, er Alperne i sig selv et oplagt sted at tage på skiferie. Er det smagsløgene der er din rejsekammerat, kan Val d’Isère helt sikkert hjælpe dig.

Val d’Isère er den skiby i Alperne med flest Michelin-restauranter, og den slags smitter af på resten af byens spiseliv. Det generelle niveau er højt her, og så er Frankrigs bidrag til verdens kulinariske kulturarv umulig at overvurdere.

Start dagen med friskbagte baguettes og saftige croissanter, der er bagt på smør, naturligvis! Alt andet er jo blasfemi. Til frokost er en steak-frites på bjerget oplagt, og hvad med en fondue savoyarde eller raclette til aftensmaden?

Hvis det er det gode skiløb, der i sig selv er din højeste prioritet, og skal det være helt i topkvalitet, så er St. Anton og Val Thorens værd at holde øje med.

Rejseformer med guldkant

Ofte er det gode rejseledsagere, der udgør guldkanten på din skiferie. Tosomheden ved en romantisk ferie på ski er en indlysende og oplagt guldkant, der giver det ekstra nyk op til et andet niveau. Sauze d’Oulx i Italien er et smukt eksempel herpå.

Må luksus og gode spaområder komme i første række, er der et hav af gode steder, der giver dig og dine lidt ekstra forkælelse med wellness til dit skiophold i Alperne.

Indbygget guldkant på skiferien

Guldkant er som sagt ikke noget, der behøver at koste noget ekstra. Vi synes ligefrem, at gratis i sig selv er herligt, hvis det betyder at man får noget ekstra og ud over det sædvanlige.

At vi selv synes, at vores guider er omvandrende guldkanter, kommer nok ikke som en overraskelse for fleste, men ikke desto mindre er det sådan vi har det. Disse skønne mennesker, der i den grad gør deres bedste for at deres gæster får den optimale skiferie, er selve rygraden i det, vi beskæftiger os med.

Er du nysgerrig på mere om hvad det lækre ord dækker over, så prøv at læse om guldkant her.

Facebook
Facebook
X
Pinterest
WhatsApp
Reddit

Relaterede

Rejseemner

Populære

Rejseartikler

Momondo

Momondo

Momondo – Din nøgle til verdens bedste rejsetilbud Momondo gør det nemt og overskueligt at finde de bedste priser på

Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm

Rejsehistorier fra Stockholm Rejsehistorier fra Stockholm, en by rig på historie, og flere steder fortæller om dramatiske begivenheder og kulturelle

Søgning