Haneda Airport

Haneda Airport i Tokyo

I 2017 blev Haneda Airport i Tokyo kåret som verdens næstbedste lufthavn kun overhalet af Changi i Singapore. 183 millioner rejsende stemte og nåede den konklusion, så mon ikke den er god nok. Her er lidt fakta om lufthavnen.Tokyo International Airport, bedre kendt som Haneda Airport er Japans travleste lufthavn og en af to i Tokyo-området, som har fordelt arbejdet imellem sig.

Haneda Airport

Haneda håndterer næsten alle indenrigsflyvninger til og fra Tokyo, mens Narita International Airport håndterer størstedelen af de internationale flyvninger. I 2010 åbnede en international terminal i Haneda i forbindelse med færdiggørelsen af en fjerde landingsbane. Dette medførte en kraftig stigning i antallet af internationale flyvninger til og fra Haneda, som tidligere kun havde charterflyvninger til Seoul, Shanghai, HongKong og Taipei.

Haneda håndterede 64.211.074 passagerer i 2010. Sammenlignet med Kastrups i 2017 lidt under halvdelen. Målt på antal passagerer var det Asiens næsttravleste og verdens femte travleste, efter Atlantas Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Beijing Capital Airport, Chicago O’Hare International Airport og London Heathrow Airport.

Tokyo har med Haneda og Narita tilsammen verdens tredje travleste lufthavnssystem efter London og New York.

Besøg Japan

Søgning