Det fantastiske nordlys og den rå natur nord for polarcirklen

Nordlys og rå natur nord for polarcirklen i Tromsø i Norge.

Langt mod nord i det letbefolkede og øde Troms Fylke, ligger en af Norges absolutte perler – Tromsø. Byen er internationalt kendt for at være en af de nordligst beliggende byer i verden med mere end 50.000 indbyggere i arktisk område med egen katedral tilmed. (Faktisk godt 70.000 ). Byen har også masser at byde på inden for kultur, historie og enestående natur, selvom området nok er bedst kendt for at være et af de bedste steder på kloden  at observere det fantastiske naturfænomen Nordlys (Auora borealis). Med andre ord Tromsø er noget helt specielt og værd at besøge.

Nordlys, når elektriske partikler danser mod nord

Selvom det imponerende Nordlys kan virke som et naturfænomen af en anden verden, så består nordlyset ”bare” af elektrisk ladede partikler fra solen, som rammer jordens magnetfelt og kollidere med jordens atmosfære. Denne process frigiver den energi, som danner det farverige lys, der skyder hen over nattehimlen. Dette ændrer dog ikke på, at man træder ind i et drømmeland, når man står på toppen af en af de omkringliggende bjerge omkring Tromsø og omkredses af byens lys for neden og astronomiske grønne bølger af lys for oven.

Tromsø ligger inden for den såkaldte Nordlys-oval, et område hvor nordlys observeres oftere og kraftigere.
Da Tromsø er en af de eneste byer af en vis størrelse inden for ovalen, betyder det også, at byen kan huse, brødføde og underholde store mængder turister i dagtimerne, når man ikke jager de grønne stråler i de sene nattetimer. På den måde er selve byen et velegnet stop på vejen mod nordlyset.

Da nordlys kan være svært at se fra byen grundet dens lys, anbefales det kraftigt at man søger væk fra gader og stræder, når man vil se nordlyset i sin bedste form. Her kan det anbefales at bestige det nærtliggende bjerg, hvor man på toppen finder restauranten Fjellstua. Herfra får man et fantastisk udsyn ud over byen og over nattehimlen. Bjerget kan ligeledes bestiges med en kabelvogn fra bjergets fod, hvilket dog kan komme til at koste lidt penge.

Arctic cathedral in Tromso city in northern Norway. Tromso is considered the northernmost city in the world with a population above 50,000.

Arctic cathedral in Tromso city in northern Norway. Tromso is considered the northernmost city in the world with a population above 50,000.

Livet i Tromsø. Kom på hval safari eller hundeslæde udflugt? 

Med sine ca. 70.000 indbyggere, er Tromsø i størrelse sammenlignelig med danske byer som Esbjerg og Kolding, og er derfor ikke noget mekka for den metropolsøgende turist. Byen er dog fyldt med klassisk norsk kultur og arkitektur, og centrum er hyggelig på sin egen måde. Fra byen kan man komme på flere guidede ture som både kan være hval, hundeslæde og nordlys ture. Er man i Tromsø på det tidspunkt af året, hvor nordlyset er mest aktivt (oktober – november og februar – marts), er der dog højst sandsynligt ikke behov for guidede ture, da nordlyset kan ses de fleste af ugens aftener, så længe der er klar himmel.

Hvalsafari i stille hybrid båd i Tromsø

Tromsø er en stor universitetsby og stærke i fodbold

Da byen er en universitetsby, er mængden af unge mennesker stor, hvilket ses i udbuddet af restauranter, natteliv og indkøbsmuligheder. Udover bymidten er byens botaniske have tæt på universitetet og byens arktiske katedral også et besøg værd. Er man sportsinteresseret så har byen ydermere 2 større fodboldklubber: Tromsø IL, som spiller i Norges bedste række, samt Tromsdalen UIL som spiller i 1. division.

Tromsø storladen og aftenstemning, der viser naturen omkring byen fint

Tromsø storladen og aftenstemning, der viser naturen omkring byen fint

Naturen omkring Tromsø

Grundet Tromsøs noget afsidesliggende lokation og størrelse kan man komme på flotte vandreture, ligegyldigt hvor man bor i byen. Er man ikke til den helt lange tur er der fine vandreture på selve Tromsøya (øen hvor størstedelen af Tromsø ligger). Udover det kan det også på det kraftigste anbefales at vandre ind i Tromsdalen og bestige Tromdalstinden. Selve Tromsdalen er en ca. 7 km lang tur fra Tromsø midtby, og kræver ikke det helt store rent motionsmæssigt. Vil man derimod have Tromdalstinden med bør man være i relativt god form, før man lægger sig ud med den. Sidst men ikke mindst er der ligeledes en smuk vandretur i vente ved Kjølen på Tromsøyas nabo-ø Kvaløya. Her kan man tage en bus fra byens midte, som kører til bjerges fod.

Rejseintroduktion til Norge

Rejser til Norge

Atlanterhavsvejen, måske verdens mest spektakulære vejstræk

Trollstigen, Norges ubegribelige bjergkørsel

Det storladne Vestlandet i Norge

Bergen, den smukke by mod Nord

Oslo som kulturby; Ekebergparken mv

Lækre Bygdøy i Oslo

Bjergvandring i Norge

Det utrolige nordlys i Norge

 

Nyeste Rejseartikler